Velkommen til Lege-husets hjemmeside

"Dronning Margrethe" klipper den røde snor.

Velkommen til vores hjemmeside

1. juni 2012 startede Lege-huset.

HVEM ER JEG?

Mit navn er Lis Sørensen.
Lege-huset er Virklunds første Private Pasningsordning, med 18 års erfaring fra den kommunale dagpleje i Silkeborg.
"Dronning Margrethe" klippede den røde snor, og sammen med fam., gode kollegaer og alle børnene blev der afholdt en festlig reception.

HVAD ER Lege-huset?

En dejlig stor lys stue-alrum, som er indrettet til børnene. Allergibørn kan også tåle at være her, idet vi ikke har gardiner, gulvtæpper, røg eller husdyr.
Masser af tumleplads udenfor i en stor og lukket have. Plads til at drøne på motorcykler, eller gå med bare tæer på vores store sandstrand.



VISIONER.

Vi skal alle have det godt.
Vi skal alle udvikle os, blive hørt og anerkendt og blive respekteret som dem vi er.
Værdigrundlaget for Lege-huset vil grundlæggende være

OMSORG OG TRYGHED.

Dernæst skal børnene føle sig som en del af et fællesskab, hvor alle skal respektere hinandens grænser, og så skal der være tid. Tid til leg, tid til fordybelse, tid til at være undersøgende og nysgerrige, tid til bare at være!!!

KOSTEN.

Børnene får sund og varieret kost. Der serveres altid frugt og grønt til måltiderne. Maden er ca. 75 % økologisk. Vi bager selv brød af økologisk mel, gryn og mælkeprodukter. Børnene får ikke slik.

HVAD LAVER VI?

Vi skal bruge vores kroppe, så musik, sang og rytmik er en del af hverdagen. Jeg er selv en kreativ person, og det vil smitte af på børnene, både indenfor, f.eks. trylledej og maling - og udendørs med mudder-tapetklister-kager til at slå søm i "træ".
Vi bor midt i naturen og bruger den rigtig meget. Skoven, søen, Aqua og arr. på biblioteket samt legestue med andre børn.
Endvidere arbejder jeg med de 6 læreplanstemaer: Sociale kompetenser, sproglig udvikling, kulturelle udtryksformer og værdier, alsidig sprogudvikling, krop og bevægelse og naturen/naturfænomener.
Jeg har nyligt deltaget i aftenskursus om for tidligt fødte børn samt sprogudvikling.
Vi besøger også børnehaverne, påtænker sammenkomster med mødregrupper til sang og musik, og besøg på plejecentret.
Endvidere har vi adgang til spejderhuset, kirkesalen samt minihallen.
Hvis ovenstående har fanget din interesse og skulle du have fået lyst til at besøge os eller vide mere, så ring til mig på tlf. 30267246.


Ledige pladser.

Lege-huset er pt fyldt op. Næste ledige pladser er 010322 og 011222.


Lis Sørensen

Velkommen til vores hjemmeside

Ninna Wie Nielsen 18.04.2020 17:41

Hej!

Vi står i den situation, at vi sandsynligvis flytter til Virklund i løbet af i år, og derfor har en lille pige fra 3/3, som mangler en dagplejeplads, og derfor ville jeg høre om du havde nogle pladser åbne i år?

Mvh Ninna Wie Nielsen

| Svar

Nyeste kommentarer

18.04 | 17:41

Hej!

Vi står i den situation, at vi sandsynligvis flytter til Virklund i løbet af i år, og derfor har en lille pige fra 3/3, som mangler en dagplejeplads, og derfor ville jeg høre om du havde nogle pladser åbne i år?

Mvh Ninna Wie Nielsen

12.06 | 16:45

Super dejlige billeder!

12.06 | 16:43

Og det var bare en super hyggelig dag

Knus fra din dejlige kollega